1500                           1600                           1700                           1800                           1900                           2000                                           

hans forældre

Opdateret  16.04.20

Morten Christensen Kløvborg 1595 - 1646

Morten Christensen Kløvborg er født i Klitmøller, Vester Vandet Sogn i 1595.
Vi kender ikke hans kones navn, men vi ved, at han i hvert fald får to børn:
Christen Mortensen Kløvborg, født 1625 i Klitmøller, død 1690 i Torup Sogn, Hundborg Herred, begravet 24. marts 1690 på Torup kirkegård. Gift 1659 i Vester Vandet kirke med Maren Nielsdatter, født 1637 i Klitmøller, død 1689 i Kløvborg, Vang Sogn, begravet 25. januar 1689 på Torup kirkegård. Christen var skipper og skudepartejer i Klitmøller.
Giertrud Mortensdatter Kløvborg, født 1631, død 1717, gift med Anders Nielsen Broe.

Tvorup Kirkeruin
Tvorup Kirke har fungeret indtil år 1794. Da blev kirken nedlagt som følge af ødelæggende sandflugt. Kun få steder har sandflugten hærget så voldsomt som i Tvorup sogn. De ældste beretninger herom er fra 1596, og i de følgende 200 år berettes om mange gårde som er flyttet, fordi de og deres marker blev ødelagt af sandflugten. Tvorup Kirke skulle - som andre kirker - vedligeholdes af sognets indbyggere. Da der efterhånden kun var få beboere i sognet, var deres kirkeskat ikke tilstrækkeligt til vedligeholdelsen, og i 1794 blev kirken nedlagt og en del af materialerne anvendt til reparation af nabokirken i Vang. I dag fremtræder Tvorup Kirkeruin som en idyllisk og fredfyldt plet. Rester af kirkemuren markerer kirkens omrids, og i græsset syd for kirken er det stadig muligt at erkende enkelte

I jordebog 1637 nævnes Morten Christensen (o. 1595-o.1646) i Kløuborg mellem husmændene i Vang sogn. I 1645 omtales han blandt mange andre sammen med sønnen Christen Mortensen (o.1625-1690) angaaende et overfald paa søfolk fra et skib, der var strandet mellem Vangsaa og Klitmøller. Se herunder.

"... I middelalderen havde kystboerne en vis ret til det gods, der indstrandede på kysten, og det hævdes, at denne ret i nogle tilfælde fristede dem til at vildlede søfolkene.
Senere blev denne såkaldte strandret frataget dem, hvorefter den tilfaldt kongen, hvis stedfortrædere, lensmændene, lod tilsynet med kysten udføre af lokale strandfogeder.
At der stadig forekom grove handlinger, viser en episode fra søndag 10. august 1645, hvor et skib strandede mellem Klitmøller og Vangså tidligt om morgenen. De nærmestboende strømmede til kysten og gav sig straks i lag med at plyndre, hvad de kunne både af skibet og dets ladning, der bestod af hør. Nogle af søfolkene var omkommet, men en del slap velbeholdne i land. Da de forsøgte at hævde deres ejendomsret, blev de ubarmhjertigt jaget bort "med sten og slag", og plyndringsmændene fortsatte både på strandingsdagen og dagen efter. Da sagen nogen tid senere kom til behandling på herredstinget, aflagde strandfogederne Jep Pedersen Krabbe og Niels Christensen Blach vidnesbyrd om, hvem der havde været på stranden, og blandt disse, hvis navne fylder over en halv folioside, var Morten Christensen Kløvborg og hans søn Christen Mortensen Kløvborg ..."
Kilde: Skuder og Skippere i Klitmøller. Strandingsepisode omtalt side 25: På kant med loven (uddrag)